Billede af Jacob FjelstenDet visuelle medie har altid fascineret mig, hvilket har ledt mig til fotografiet som interessefelt. Indtil 2006 havde jeg et par (temmelig dårlige og kompakte) kameraer. Jeg synes, de var sjove at lege med, men de var for begrænsende både hvad kontrol og billedkvalitet angik. Jeg så, hvad min bror kunne præstere med sit spejlreflekskamera, hvilket i midten af 2006 inspirerede mig til at købe mit eget spejlreflekskamera.

Jeg valgte at købe et Canon 350D samt en Sigma 17-70mm f/2.8-4.5 linse, hvilket jeg stadig synes var et godt valg for en begynder.

Som de fleste fotografer opgraderede jeg mit grej i takt med mine evner. Både linsen og kameraet begyndte at sætte grænser for min kreativitet og grænser for, hvilke opgaver jeg kunne påtage mig.

Indtil midten af 2009 interesserede jeg mig ikke meget for kunstig belysning og brugte det sjældent i mine fotografier, men det har gradvist ændret sig. På det sidste er mine fotografiske interesser mere rettet mod kunstig belysning. At kunne kontrollere lyset og dets kvalitet, er en kæmpe force i mange af mine fotografier. Jeg er blevet mere interesseret i levende subjekter i kontrollerede omgivelser end min nuværende fotojournalistiske stil.

 

Repertoire som fotograf

  • Eventfotograf – Fotograf til butiksåbning og events (fx Cookie Factory), modeshows samt jubilæer.
  • Bryllupsfotograf – Har fotograferet hele bryllupper samt taget fotografier med kun bruden og gommen.
  • Portrætfotograf – Ikke at forveksle med studiefotograf. De fleste af mine portrætfotografier er blevet til i naturligt lys.
  • Diverse – Har taget fotografier af danske symboler og dansk arkitektur for kulturrejsen.dk – hjemmesiden er nedlagt p.g.a. strukturreformen.

Øvrigt

  • Cand.it i multimedier fra AAU – Speciale i æstetik, æstetisk erfaringsdannelse og oplevelse gennem interaktion med interfaces.
  • Multimediedesigner (AK) fra Aalborg Erhvervsakademi.
  • Udstillet interaktivt digital kunst i Tingbæk Kalkminer, Oplevelseskonference på Nordjyllands kunstmuseum og Helligåndsklostret i Aalborg.
  • Har produceret adskillelige interaktive produkter – hovedsageligt lavet i Flash.
  • Har produceret adskillelige videoer – hovedsageligt lavet i Premiere Pro og After Effects.